§ 6. Følgende udvalg nedsættes:
1. Økonomiudvalget (ØU).
2. Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme (UEKLT).
3. Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri (UTMB).
4. Udvalget for Børn & Ungdom (UBU).
5. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre (USSÆ).
6. Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration (UJAI)
7. Udvalget for Kultur & Fritid (UKF).
§ 7. Endvidere kan Kommunalbestyrelsen beslutte at nedsætte opgaveudvalg i henhold til Styrelseslovens § 17, stk. 4, jf. kapitel VI.
§ 8 For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.
§ 9. Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jfr. styrelseslovens §§ 18 og 31a.
§ 10. De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen gennem Økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige.
§ 11. Økonomiudvalget og de stående udvalg skal sikre, at deres opgaveløsning understøtter kernefortællingen om visionen for udvikling af Lejre Kommune, Vores Sted, samt de tværgående strategier og politikker, herunder Kommune- og planstrategien samt de fem kernopgaver vedtaget af Kommunalbestyrelsen:
- Trivsel & læring
- Uddannelse & beskæftigelse
- Aktivt & selvstændigt liv
- Fællesskaber & fritid
- Bæredygtig udvikling
§ 12. De stående udvalg har ansvar over for Kommunalbestyrelsen for de udvalg, selskaber, råd og nævn, som hører under udvalgets ansvarsområde.