Varetagelse af hvervet

Ret til sagsindsigt 

Som medlem af Kommunalbestyrelsen har du ret til at se sagsmateriale, der er i endelig form og ligger i kommunens administration. 

Hvad har du ret til at se? 

• Alle sager, der kan indbringes for Kommunalbestyrelsen. 
• Alt sagsmateriale om kommunens forhold, f.eks.: 
  • Enkeltsager 
  • Generelle sager 
  • Kommunens praksis på et område 

Hvad er ikke omfattet? 

• Materiale, der ikke er i endelig form på det tidspunkt, hvor anmodningen ekspederes, fx: 
  • Udkast 
  • Notater under udarbejdelse 
  • Interne mails med interne drøftelser og meningsudvekslinger om bl.a. udformningen og indholdet af dokumenter 
• Du kan ikke kræve, at der udarbejdes nye dokumenter. 
• Du kan ikke kræve løbende sagsindsigt. Hvis du vil se nyt materiale, skal du sende en ny anmodning. 

Hvordan får du sagsindsigt? 

Send din anmodning til borgmesteren. 
Du skal have indsigt så hurtigt som muligt, og du kan som hovedregel kræve at få en kopi af dokumenterne. 

Begrænsninger 

Borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, hvis: 

• Det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, fx hvis en sags ekspedition ikke kan afvente din gennemgang af sagsakterne 
• Det giver uforholdsmæssigt store vanskeligheder, fx hvis der er tale om ældre akter, eller det kræver et meget stort ressourceforbrug 

Brug af oplysninger 

Du må bruge oplysningerne frit, men du må ikke videregive fortrolige oplysninger i strid med tavshedspligten. 

For at sikre samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer en lige adgang til information fra Lejre Kommune, skal forespørgsler og spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlemmer til administrationen som udgangspunkt rettes til borgmesteren eller en direktør. 

Borgmesteren vil herefter svare eller foranledige, at administrationen udarbejder et svar. Svaret sendes til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem og vil blive sendt til hele Kommunalbestyrelsen til orientering. 

Spørgsmål, der alene vedrører et enkelt fagudvalgs område, skal dog rettes til den ansvarlige direktør. Svaret sendes til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem og vil blive sendt til hele udvalget til orientering. Hvis direktøren vurderer, at svaret har relevans for hele Kommunalbestyrelsen, sendes svaret til orientering til hele Kommunalbestyrelsen.

Er spørgsmålet af rent faktuel karakter, f.eks. et tidspunkt eller sted for et borgermøde, kan kommunalbestyrelsesmedlemmet henvende sig direkte til administrationen. Administrationens svar sendes til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem, men vil som udgangspunkt ikke blive sendt i kopi til hele Kommunalbestyrelsen. Dette beror dog i sidste ende på direktørens vurdering.

Initiativret – ret til at få en sag på dagsordenen

Som medlem af Kommunalbestyrelsen har du ret til at få en sag på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde. 

Hvad kan du bruge initiativretten til? 

Du kan bruge initiativretten i: 

• Sager, der aktuelt behandles i et udvalg eller i administrationen
• Andre sager 

Du kan ikke kræve, at arbejdet med en igangværende sag stoppes. 

Hvordan gør du? 

Send en anmodning til borgmesteren. Borgmesteren skal sætte sagen på udkastet til dagsordenen. 
 
Hvis du sender anmodningen senest 8 dage før mødet (inkl. søn- og helligdage), skal sagen på dagsordenen til det førstkommende møde. 
 
Overskrider du fristen, kommer sagen på dagsordenen til det næste møde. 
 

Hvad sker der med sagen? 

Administrationen tilføjer normalt ikke ekstra oplysninger, medmindre: 

• Sagen har været behandlet før 
• Sagen handler om noget uden for kommunens område 

Begrænsninger 

Kommunalbestyrelsen godkender dagsordenen og kan afvise sagen, hvis: 

• Den ikke vedrører kommunen 
• Forslaget er ulovligt 
• Kommunalbestyrelsen allerede én gang har truffet beslutning i sagen, og der ikke er nye oplysninger eller er sket en væsentlig ændring i grundlaget for den oprindelige beslutning 

Hvis et forslag ikke er lovligt eller ikke er et kommunalt anliggende, skal borgmesteren gøre opmærksom på det ved mødets start. 

Når sagen er på dagsordenen 

Når sagen er på dagsorden, har du ikke længere rådighed over sagen.  
 
Det betyder, at du f.eks. ikke kan kræve: 

• At sagen behandles og der foretages afstemning 
• At sagen ikke sendes til et udvalg eller administrationen eller, at sagen udsættes til et senere møde 

Standsningsret – ret til at stoppe en udvalgsbeslutning

Som medlem af et stående udvalg eller Økonomiudvalget har du mulighed for at standse udførelsen af en beslutning, som udvalget har truffet.

Når du bruger standsningsretten, skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning i sagen. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt den standsede beslutning skal opretholdes. 

Hvordan bruger du standsningsretten? 

Hvis du ønsker at bruge standsningsretten, skal du på udvalgets møde til beslutningsprotokollen erklære, at du ønsker sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

Det er ikke et krav, at du har stemt imod beslutningen. Du behøver heller ikke give en begrundelse for at benytte standsningsretten. 

Hvornår gælder standsningsretten? 

Standsningsretten gælder: 

• Kun for medlemmer af Økonomiudvalget og stående udvalg. 
• Ikke for medlemmer af § 17, stk. 4-udvalg. 
• Kun hvis du helt eller delvist har deltaget i udvalgets behandling af sagen. 

Du kan ikke bruge standsningsretten, hvis du er inhabil og derfor ikke har deltaget i behandlingen af sagen. 

Standsningsretten gælder ikke for afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget, fx valg af udvalgsformand eller fastsættelse af forretningsorden for udvalg.

Hvad sker der, når du bruger standsningsretten? 

Når du bruger standsningsretten, skal Kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den standsede beslutning skal opretholdes.

Du kan trække standsningsretten tilbage inden kommunalbestyrelsesmødet. Det vil betyde, at udvalgets beslutning står ved magt.

Udvalget kan genoptage behandlingen af sagen, selvom et medlem har benyttet standsningsretten. Udvalget kan træffe en ny beslutning eller afgive en ny indstilling til Kommunalbestyrelsen. Udvalget kan også vælge at opgive beslutningen. Det vil betyde, at der ikke er nogen sag, der skal forelægges for Kommunalbestyrelsen.  
Begrænsninger i forhold til standsningsretten

Standsningsretten gælder kun i forhold til egentlige udvalgsbeslutninger og f.eks. ikke: 

• Udtalelser af rent informativ karakter 
• Processuelle beslutninger, som ikke har virkning udadtil, f.eks. om et udvalgsmedlems habilitet, indhentelse af oplysninger fra forvaltningen eller en beslutning om en indstilling til Kommunalbestyrelsen 
• Beslutninger truffet af udvalgsformanden eller forvaltningen 

Besøg på kommunale institutioner

Som medlem af Kommunalbestyrelsen har du ret til at besøge kommunens institutioner som led i Kommunalbestyrelsens tilsynspligt. 

Hvilke kommunale institutioner kan du besøge? 

Du kan besøge alle kommunale institutioner – også dem, der hører under et udvalg, du ikke selv sidder i. 

Regler for besøg 

Kommunalbestyrelsen eller det relevante udvalg, som har ansvar for institutionen, kan fastsætte nærmere regler for besøg, f.eks.: 

• At borgmesteren skal have besked inden besøget 
• At der er regler for tidspunkter for besøg og for antal besøg, så arbejdet i institutionen ikke forstyrres 

I Lejre Kommune er der praksis for, at du først kontakter den ansvarlige direktør for området, hvis du ønsker at besøge en institution, så besøget kan blive nærmere koordineret. 

Hvis et folketingsmedlem eller en minister skal deltage i besøget, er det praksis i Lejre Kommune, at borgmesteren også inviteres.
 
Du behøver ikke oplyse om formålet med besøget. 
 
I Lejre Kommune er der fastsat retningslinjer for besøg på kommunale institutioner i forbindelse med kommunalvalget i 2025. Du kan finde dem her. 

Kan et besøg afvises? 

Nej, borgmesteren eller administrationen kan ikke afslå et besøg, hvis det sker som led i dit hverv. 

Et besøg kan dog afvises, hvis det kun handler om rent partipolitiske interesser eller rent private interesser, da besøget så ikke udføres som led i dit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem. 

Mødepligt 

Som medlem af kommunalbestyrelsen har du pligt til at deltage i møder. Det gælder både møder i Kommunalbestyrelsen og i de udvalg, du er medlem af.

Grunden er, at det at være kommunalpolitiker er et borgerligt ombud – altså en opgave, du har sagt ja til på vegne af borgerne.

Du kan læse mere om mødepligt under Kommunalbestyrelsesmøder. 

Tavshedspligt 

Som medlem af Kommunalbestyrelsen har du tavshedspligt om fortrolige oplysninger, som du får kendskab til i dit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem. Det gælder uanset, om du får oplysningerne gennem sagsmateriale, møder eller på anden måde.

Tavshedspligt betyder, at du ikke må dele fortrolige oplysninger med offentligheden eller personer, der ikke har ret til at kende dem. 

Eksempler på fortrolige oplysninger 

• Oplysninger om enkeltpersoners private forhold, fx om helbred, økonomi, strafbare forhold, sociale forhold m.v. 
• Ansattes private forhold, fx sygdom 
• Forhandlinger om køb og salg af fast ejendom eller andet 

Hvor længe gælder tavshedspligten? 

Tavshedspligten gælder både under og efter, at du har været medlem af Kommunalbestyrelsen. 

Særlige regler for udvalgsmøder 

Du må ikke fortælle, hvad andre medlemmer har sagt på et udvalgsmøde.

Du må gerne fortælle, hvad du selv har sagt (hvis det ikke bryder tavshedspligten). 

Du må fortælle dine partifæller i Kommunalbestyrelsen: 

• Hvad udvalget har talt om 
• Hvordan udvalget har stemt 

Du må gerne fortælle, hvor mange der deltog i mødet, og hvad de har stemt 

Du må ikke referere noget fra et lukket dagsordenspunkt. 

Tavshedspligt i bestyrelser 

Hvis du som medlem af Kommunalbestyrelsen er udpeget til at sidde i en bestyrelse for et aktieselskab, gælder den specielle tavshedspligt efter selskabslovgivningen. 

Der er ikke tilsvarende specielle regler for andre bestyrelser, fx i kommunale fællesskaber eller foreninger. 

Pligt til at underrette ved tvivl om inhabilitet 

Som medlem af Kommunalbestyrelsen har du pligt til straks at sige til, hvis der kan være tvivl om din habilitet i en konkret sag.  

Inhabilitet betyder, at du har en sådan interesse i en sag, at du er udelukket fra at deltage i Kommunalbestyrelsens eller udvalgets behandling af sagen. 

Hvem skal du underrette? 

Du kan underrette: 

• Borgmesteren 
• Udvalgsformanden 
• Den relevante direktør 

Det er nok at underrette én af dem. 

Hvornår skal du underrette? 

Du skal underrette snarest og så tidligt som muligt – helst inden mødet. 

Det giver tid til at undersøge sagen nærmere og få en vejledende juridisk vurdering. Det giver også mulighed for at indkalde en stedfortræder til mødet i Kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt. 

Hvem afgør inhabilitet? 

Det er Kommunalbestyrelsen eller det relevante udvalg, der beslutter, om du er inhabil. 

Du må gerne være med til at drøfte og stemme om spørgsmålet om inhabilitet. 

Hvis du erklæres inhabil 

Hvis du erklæres inhabil, skal du forlade lokalet, mens sagen behandles. 

Indkaldelse af stedfortræder ved inhabilitet 

Hvis du forventes at blive erklæret inhabil, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve, at en stedfortræder indkaldes til at deltage i behandlingen af sagen. Det gælder kun ved kommunalbestyrelsesmøder – ikke ved udvalgsmøder. 

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at du er inhabil, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til næste møde. Dog gælder følgende undtagelser: 

• Hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer siger nej til udsættelse. 
• Hvis udsættelse vil betyde, at frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder, overskrides. 

Se oversigt over stedfortrædere her. 

Regler for gaver til kommunalpolitikere 

Som kommunalbestyrelsesmedlem gælder de samme regler om modtagelse af gaver, som for offentligt ansatte. 

Hovedregel 

Du må som klart udgangspunkt ikke modtage gaver fra borgere eller virksomheder, hvis gaven har sammenhæng med dit politiske hverv. 
 
Gaver omfatter både fysiske ting i form af f.eks. chokolade, vin, bøger m.v. og ikke-fysiske ting som f.eks. rabatter, kurser eller forplejning m.v. 

Undtagelser 

Du kan dog modtage sædvanlige beskedne lejlighedsgaver fra borgere og virksomheder i forbindelse med mærkedage og lignende. 

Invitationer til arrangementer m.v., der afholdes af private virksomheder 

Du kan som kommunalbestyrelsesmedlem blive inviteret til arrangementer m.v., der afholdes af private virksomheder m.v. Arrangementerne er ofte kendetegnet ved, at de ikke er målrettet den enkelte politiker, men derimod generelt rettet mod f.eks. kommunens lokale erhvervs- eller kulturliv eller lignende. 
 
I forhold til sådanne invitationer gælder følgende:  

• Du kan deltage i arrangementer med et repræsentativt formål, f.eks.:
  • En lokal virksomheds jubilæum med let bespisning 
  • Et kulturelt indslag eller en frokost 
• Du kan ikke deltage, hvis invitationen ikke har et repræsentativt formål. 

Hvis reglerne brydes 

Modtager du en gave i strid med reglerne, kan du blive inhabil i sager vedrørende gavegiveren. Det betyder, at du ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sager vedrørende gavegiveren. 
 
Bestikkelse kan desuden straffes efter straffeloven med bøde eller fængsel. 

Hvis du som kommunalpolitiker bliver udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold, kan du få hjælp fra Lejre Kommune og KL.  

Derudover har politiet en kontaktordning for folkevalgte og deres pårørende, hvis de oplever chikane, trusler eller andre utrygskabende hændelser, der relaterer sig til deres politiske virke. 

Hvad kan Lejre Kommune hjælpe med? 

• Politianmeldelse - Administrationen kan hjælpe dig med at anmelde sagen til politiet. 
• Psykologhjælp - Lejre Kommune kan betale for psykologbistand, hvis du har behov for psykologisk krisehjælp. 
• Arbejdsskadeanmeldelse - Du kan få hjælp til at indberette hændelsen som en arbejdsskade.  

Hvem skal du kontakte? 

Borgmester- og direktionssekretariatet 

De hjælper dig med: 

• At komme i kontakt med en psykolog (samme ordning som for kommunens ansatte) 
• At tage kontakt til politiet og få en vurdering af sagen og evt. få udarbejdet en politianmeldelse 
• At indberette hændelsen som arbejdsskade 

KL’s hotline 

KL har en hotline, hvor man som kommunalpolitiker kan henvende sig, hvis man har været udsat for chikane, trusler, hærværk, vold eller grænseoverskridende seksuel adfærd, eller hvis man har oplevet andre kommunalpolitikere blive det. 

Hotlinen kan rådgive om handlemuligheder og regler og kan kontaktes på tlf.: 33 70 39 50. 

Du kan læse mere om KLs Hotline her.

Samt KLs vejledning om chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere her. 

Politiets kontaktordning for folkevalgte og deres pårørende 

Hvis du som folkevalgt – eller pårørende til en folkevalgt – bliver udsat for chikane, trusler eller andre utryghedsskabende hændelser relateret til dit politiske arbejde, kan du og dine pårørende få vejledning og rådgivning fra politiet. 

Du og dine pårørende kan kontakte ordningen, hvis der er brug for at drøfte hændelser eller bekymringer eller anmelde konkrete handlinger. Det kan f.eks. omhandle: 

• Chikane, trusler og vold 
• Utryghedsskabende hændelser og bekymringer 
• Opmærksomhedspunkter og vejledning, f.eks. om den folkevalgtes personlige tryghed og sikkerhed baseret på konkrete hændelser 
• Generel vejledning om forebyggelse, tryghed og sikkerhed i relation til chikane og trusler målrettet folkevalgte og deres pårørende. 

Sådan kontakter du ordningen 

• Ikke-hastende henvendelser: mvsj-kontaktordning-folkevalgte@politi.dk 
• Hastende henvendelser: Ring 114
• Henvendelser, der kræver akut udrykning (politi, ambulance, brandvæsen eller miljøberedskab): Ring 112 

Når du kontakter ordningen, skal du oplyse: 

• Om du er folkevalgt eller pårørende til en folkevalgt 
• Hvordan hændelsen eller bekymringen hænger sammen med det politiske arbejde 

Du kan læse mere om ordningen her. 

Som medlem af Kommunalbestyrelsen er du valgt for hele valgperioden, medmindre du mister din valgbarhed eller bliver fritaget for hvervet.  

Det gælder også, hvis du forlader det parti eller den kandidatliste, du blev valgt for, og i stedet: 

• Skifter til et andet parti eller en anden kandidatliste 
• Bliver løsgænger 

Hvad betyder det for udvalgsposter m.v.? 

Valg til udvalg m.v. gælder også for hele valgperioden. 

Der kan derfor ikke vælges et nyt medlem til et udvalg alene med den begrundelse, at du skifter parti eller bliver løsgænger.

Der sker heller ikke en omkonstituering af udvalgene alene med den begrundelse, at du skifter parti eller bliver løsgænger. 

Politiske aftaler 

En politisk aftale om, at et medlem skal afgive sine udvalgsposter, hvis vedkommende forlader sin gruppe, er ikke gyldig.