Ansøgning kan ske i perioden fra den 30. september og til den 1. november, hvor fristen udløber.
Der kan søges tilskud til gennemført uddannelse, der er afsluttet i perioden fra 1. oktober året før og til den 30. september i indeværende år.
Der kan ikke opnås forhåndstilsagn til ansøgningerne. Ansøgninger skal være påtegnet af foreningens formand eller kasserer.
Sammen med ansøgningen skal der fremsendes:
• Kopi af kursusprogrammet
• Kvittering for betalte kursusudgifter
Hvad kan der søges tilskud til?
Tilskud gives til gennemført uddannelse af frivillige ledere, trænere og instruktører eller potentielle ledere, trænere og instruktører. Kurserne skal være
relevante for den enkelte forening.
Hvad bevilges der ikke tilskud til:
• Der ydes normalt ikke tilskud til rejse og opholdsudgifter (se dog nedenfor i næste afsnit)
• Ved uddannelse afholdt i egne lokaler kan der ydes tilskud til forplejning under kurset. Beløbet kan maksimalt andrage 50,- kr. pr måltid pr. deltager.
• Der udbetales ikke tilskud til lønnede ledere, trænere og instruktører eller til uddannelse med det formål, at de kan blive lønnede
Hvor meget tilskud kan der bevilges?
• Der udbetales op til 75 % af de afholdte kursusudgifter
• For unge under 25 år kan der ydes tilskud til transport med op til 75 % af (billigste offentlige) transport til og fra kurset.
• Hver træner, leder eller instruktør kan i alt højst modtage 5.000,- kr. i tilskud om året.
Satserne er betinget af, at summen af ansøgninger ikke overstiger den af Folkeoplysningsudvalget afsatte pulje. Hvis det er tilfældet, nedsættes satserne forholdsmæssigt.