Aktiv i Lejre-puljen
Læs vores retningslinjer for tilskud til Aktiv i Lejre-puljen, inden du ansøger puljen.
Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning.
- Puljen giver tilskud til aktiviteter, som kan få flere borgere til at bevæge sig, eller som kan hjælpe en forening med at få flere aktive medlemmer
- Du kan søge tilskud til både materialer, løn til instruktører, uddannelse, forbedring af faciliteter, markedsføring mv.
- Der gives som udgangspunkt ikke tilskud til forplejning, deltagelse i stævner, rejser til udlandet og jubilæer
- Puljen kan søges af både foreninger, selvorganiserede bevægelsesfællesskaber eller borgere, der ønsker at igangsætte bevægelsesaktiviteter/events
- Der er fokus på udviklingsinitiativer og således ikke drift af eksisterende aktiviteter
- Udviklingsinitiativer der har fokus på børn, unge og borgere fra udsatte positioner i samfundet prioriteres
- Det vil ofte være beløb i størrelsesordenen op til 10.000 kr. som puljen kan imødekomme. Men der er ikke et fast minimums - eller max.beløb
- Tilskuddet skal fremgå af foreningens regnskab, og dokumentation på udgifterne skal kunne fremvises ved stikprøvekontrol