Ledige Pladser

Vi har stadig ledige pladser på flere solofag, sammenspilshold, rytmik og billedkunst i sæson 2025/2026

Hvis dette er noget for dig, så skynd dig og melde dig til.

OBS: Du kan altid tilmelde dig/dit barn vores solofag og holdundervisning mv. Er faget ikke ledigt lige pt., så kommer du på venteliste og vi kontakter dig, når vi har en ledig plads.

Vi har ledige solopladser på følgende instrumenter i sæson 2025/2026:

Saxofon - Trommer  - Sang - Guitar

SangCirkel (4.-9. klasse) Allerslev mandag kl. 16.00-16.50

SangCirkel er en overbygning på børnekor eller et supplement til solosang, hvor der er tid til fordybelse i fællesskab med andre, der brænder for at synge. Vi laver sangerkrop- og stemmeteknisk træning sammen, lærer nye sange og du er også velkommen til at komme med de sange, du rigtig gerne vil synge og dele. Vi arbejder med flerstemmighed, circlesong, improvisation og det er muligt at synge både kor og solo. Vi kan skabe vores egne sange og finde på korstemmer til. Vi bakker hinanden op og øver os i at blive hørt, lytte og samskabe med stemmen i centrum.
I SangCirkel kan du både finde din egen særlige stemme i et trygt sangfælleskab og lære at blende, så det kan løfte andre.

Kontakt Lejre Musik- og Billedskole