I Natur og Miljø, Lejre Kommune, har vi i 2025 valgt at gennemføre en informationskampagne til ejer af et erhvervsmæssige hestehold, som ikke er registret i kommunens system.
Inden 23. marts 2023 skulle alle heste være registreret i CHR (Centrale Husdyrbrugsregister). På baggrund af dette har Lejre Kommune i år valgt, at skrive til de ejer der et erhvervsmæssige hestehold som Kommunen ikke har kendskab til.
Reglerne for et erhvervsmæssigt dyrehold
Hvis et hestehold består af mere end 4 heste, med føl under 12 måneder, er det et erhvervsmæssigt hestehold. Disse erhvervsmæssige dyrehold er reguleret efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Erhvervsmæssige dyrehold skal anmeldes eller have tilladelse. Det er Lejre Kommune der er myndighed på området, og kontrollerer om reglerne er overholdt.
Anmeldelse omfatter dyrehold mindre end 100 m2 husdyrproduktionsanlæg. Tilladelser omfatter dyrehold med mere end 100 m2. Der er visse typer af dyrehold, hvor grænsen for størrelsen for en tilladelse er større. Eksempelvis er grænsen 200 m2 for et dyrehold med kun heste.
I kan læse mere om udvidelse, ændring og etablering af dyrehold her: Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug | Lejre Kommune
I kan finde skema her til at anmelde dyreholdet her: MS 101 - Anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af mindre dyrehold
En ansøgning om tilladelse skal ske via Husdyrgodkendelse.dk
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for vejledning i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændringer af et husdyrbrug.
Hvilke regler skal I være særlig opmærksomme på
Ved et erhvervsmæssigt dyrehold er der krav om at husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg og -oplag samt udvidelse eller ændring heraf skal overholde visse regler.
Erhvervsmæssigt dyrehold er eksempelvis, som udgangspunkt ikke tilladt inden for følgende afstande:
- 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning.
- 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning.
- 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m², jf. dog stk. 2.
- 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.
- 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.
- 15 m til beboelse på samme ejendom.
- 30 m til naboskel.
- 50 m til nabobeboelser.
I kan læse mere om reglerne på SGAV hjemmeside: 3. Placering af anlæg m.v. v7 - Husdyrvejledningen
Ovenstående regler gælder også for læskure. I kan læse mere om reglerne for fastplaceret eller mobilt læskur.
Fasteplacerede læskure: vejledning-om-fastplacerede-læskure.pdf
Mobile læskure: vejledning-om-mobile-læskure.pdf
Efter anmeldelsen eller tilladelsen til et erhvervsmæssigt hestehold
Når Lejre Kommune modtager en anmeldelse eller der er søgt om tilladelse, vurderer vi om etablering er muligt.
Ejendommen med erhvervsmæssigt dyrehold er omfattet af regler om miljøtilsyn. Det betyder at Lejre Kommune vil komme på ejendommen og føre tilsyn med at gældende regler er overhold. Tilsynene kan ske varslet eller uvarslet.
Du kan læse mere om, hvor ofte vi kommer på tilsyn og hvad vi kontrollere her: Miljøtilsyn med husdyrbrug | Lejre Kommune
Du kan også læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside:
4.3 Hvem er omfattet? - Miljøtilsynsvejledningen
4.5 Hvad omfatter et miljøtilsyn? - Miljøtilsynsvejledningen
I 2025 er der indført Styrket affaldstilsyn, når der foretages basis tilsyn. Det styrkede affaldstilsyn er for at sikre, at alle virksomhedernes håndterer deres affald korrekt. Alle virksomheder i Danmark har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding.
Du kan læse mere om Styrket affaldstilsyn her:
Affaldstilsyn - Miljøstyrelsen
Baggrund for tilsynskampagnen
Ifølge tilsynsbekendtgørelsen skal landets kommuner hvert år gennemføre to tilsynskampagner. Kampagnerne skal vedrøre miljøforhold på landbrug og virksomheder. Kampagnerne skal enten være en informations- eller tilsynskampagne. Kampagnen i år udføres som en informationskampagne uden fysiske tilsyn.
Baggrunden for denne informationskampagne er et ønske om at få kendskab til alle erhvervsmæssige hesteholde som ligger inden for kommunen grænser og derved føre tilsyn med dem og sikre at de overholder miljølovgivningen.
Målet for tilsynskampagnen
De overordnede miljømæssige mål for denne informationskampagne er at mindske ammoniakfordampningen samt flue- og lugtgener, fra de nu hidtil ukendt erhvervsmæssige hestehold.
Alle erhvervsmæssige dyrehold der ligger i Lejre kommune skal enten anmeldes eller søge tilladelse eller godkendelse.
Målet for denne kampagne er, derfor at få kendskab til de uregistrerede erhvervsmæssige hestehold som ligger i Lejre kommune. Derved informerer dyreholdere om gældende regler og bekendtgørelser i forbinde med at have et erhvervsmæssigt dyrehold og efterfølgende have dem under de regelmæssige tilsynsrul.
Hvis I vil vide mere
Hvis I har spørgsmål til gældende reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold eller til tilsynskampagnen, kan I kontakte på eller Lejre Kommune, Natur og Miljø på tlf. 4646 4940 eller på mail: ctm@lejre.dk .