Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2024: Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste

(åbn pdf til print her )

1.     Lovgrundlag

Tabt arbejdsfortjeneste bevilges efter barnets lov § 87.

2.     Formål

Formålet med tabt arbejdsfortjeneste er at kompensere dig som forælder økonomisk, hvis du i en periode ikke kan opretholde din sædvanlige lønindtægt på grund af, at dit barn har en betydelig nedsat funktionsevne.

Tabt arbejdsfortjeneste skal medvirke til:

• At din familie kan leve så normalt som muligt, på trods af dit barns nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse.
• At dit barns funktionsevne ikke forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
• At dit barn med nedsat funktionsevne kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, så længe det er bedst for dit barn.

3.     Målgruppe

Du kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis du har forsørgelsespligt for et hjemmeboende barn op til 18 år, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langva­rig lidelse.

Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af en begrundet faglig vurdering, der viser:

• At du har et indtægtstab.
• At dit barns vanskeligheder ikke kan løses på an­den vis, eller at hjælpen ikke kan ydes efter anden lovgivning for eksempel dagtilbudsloven eller folke­skoleloven.
• At det er en nødvendig konsekvens af dit barns nedsatte funktionsevne, at barnet skal passes hjemme.
• At det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig som forælder, der passer barnet.

Definitioner

Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at dit barn vil have funktionsnedsættelsen resten af livet.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på basale område, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen er så omfattende, at den har alvorlige følger for barnets hverdag.

Ved langvarig lidelse forstås, at lidelsen, som hovedregel, vil vare et år eller mere.

 Ved kronisk lidelse forstås, at dit barns lidelse vil vare i flere år, som hovedregel resten af barndommen.

Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter

Vurderingen af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns nedsatte funktionsevne og livssituation samt det faktiske pasningsbehov.

4.     Indhold- hvad kan du få bevilget

Tabt arbejdsfortjeneste er en kontant lønkompensation i forbindelse med, at du som forælder, helt eller delvist, i en periode må ophøre med dit lønarbejde for at passe barnet hjemme, som nødvendig konsekvens af dit barns nedsatte funktionsevne.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i din seneste lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, dog maksimalt 35.247 kr. om måneden ved tabt arbejdsfortjeneste 37 timer om ugen (2024-niveau). Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og reguleres hvert år den 1. januar.

Der beregnes bidrag til pensionsordning på op til 10% af bruttoydelsen, hvis du har haft en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning umiddelbart før bevillingen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Støttens omfang

Støttens omfang fastsættes individuelt og kan variere fra få timer og op til fuld tid, svarende til 37 timer pr. uge. Det afgørende for udmålingen er i hvilket omfang det vurderes, at barnet har behov for at blive passet i hjemmet, ledsaget til undersøgelser eller lignende.

Bevilling og udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, tager udgangspunkt i barnets nedsatte funktionsevne. I vurderingen af, hvor meget støtte I som forældre kan få bevilget, ser vi på jeres konkrete situati­on, for eksempel om I er to forældre, jeres beskæftigelse, fx om den ene af jer er hjemmegående, om I har andre børn, barnets alder og om der er andre iværksatte indsatser og kompen­serende ydelser til din familie.

Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til fravær på enkeltdage, skal det være sandsynliggjort/dokumenteret, at du som forælder skal deltage i nødvendige undersøgelser, kontroller eller behandling på hospital, og det skal sandsynliggøres, at disse undersøgelser, kontroller eller behandling er af et omfang svarende til mere end 3-4 dage om året.

Vi undersøger, om du som forælder har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, så det ikke er nødvendigt for dig at være fraværende fra arbejdet med lønreduktion. Fleksibel arbejdstid er for eksempel, at du har mulighed for at planlægge din arbejdstid fra dag til dag. Har du mulighed for fleksibel arbejdstid, kan der som udgangspunkt ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste.

Hjælp og støtte efter barnets lov, ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov. I behandlingen af ansøgningen, vil vi derfor altid afholde en samtale med dit barn.

5.     Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med følgende aktiviteter:

Hjemmeundervisning
Der kan ikke gives kompensation for tabt arbejdsfor­tjeneste i den tid, hvor barnet hjemmeundervises.

Manglende undervisningstilbud eller pasningstilbud
Skolen er ansvarlig for at sikre, at der er de nødvendige undervisningstilbud til alle børn, uanset deres individu­elle vanskeligheder. Der kan derfor ikke gives tabt arbejdsfortjeneste på grund af manglende skoletilbud. Der kan ikke bevilliges dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis behovet herfor alene skyldes manglende ressourcer i dagtilbud, skole eller i skolefritidsordning.

Efter en individuel og konkret vurdering kan der i helt særlige tilfælde gives tabt arbejdsfortjeneste i skoletiden, fx under indlæggelse på hospital eller lignende.

Samme princip gælder for pasningstilbud i daginstitution.

Lektielæsning
Der gives ikke tabt arbejdsfortjeneste til lektielæsning, da det er en opgave, der skal løses i et samarbejde mellem skolen og dig som forælder.

Lukkedage i børnehave/SFO mv.
Der kan ikke gives kompensation i form af tabt arbejdsfortje­neste til dig som forælder i forbindelse med eventuelle lukkedage. Du må som forælder tilrette din ferie og fridage, så det passer med dit barns ferie.

Det er skolens og dagtilbuddets ansvar og kompeten­ce at vurdere, om der skal gives tilbud om pasning i forbindelse med lukkedage og i givet fald hvilket tilbud.

Rengøring og praktiske formål

Der gives som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjene­ste til udførelse af almindelige dagligdagsopgaver så­som indkøb, rengøring og madlavning. Der skal dog altid foretages en individuel konkret vurdering af, hvorvidt en opgave er direkte affødt af barnets funktionsnedsættelse. Der kan være ekstra krav til rengøring, ekstra vaske, specialrengøring af medicinsk udstyr, forberedelse af medicin, behandlinger osv. Det vil sige praktiske gøremål, der er en del af barnets pleje grundet barnets funktionsnedsættelse og som ikke kan henlægges til efter arbejdstid.

Tabt arbejdsfortjeneste for enkelte timers fravær til undersøgelser, kontroller og lignende

Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om fravær i betydeligt omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betyde­ligt omfang. Et fravær svarende til sammenlagt mindre end 3-4 dage arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang.

6.     Varighed

Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges så længe betingelserne for ydelsen er opfyldt som beskrevet i punkt 2 og 3.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører når dit barn fylder 18 år.

Afviklingsperiode
Når der er truffet afgørelse om at ydelsen skal ophøre, fastsættes en afviklingsperiode på 14 uger fra den dato afgørelsen er truffet.

Denne afviklingsperiode gælder dog ikke, hvis

• der på forhånd er fastsat en bestemt periode for dækning af tabt arbejdsfortjeneste
• der er tale om en mindre reduktion af ydelsen

Afviklingsperioden kan ikke gå ud over barnets 18. år.

Betydelig reduktion af ydelsen
Hvis der sker ændringer i betingelserne fx hvis dit barn får det bedre, skal Lejre Kommune træffe afgørelse om at reducere omfanget af ydelsen. I den forbindelse, kan der i særlige tilfælde fastsættes en indretningsperiode på op til 3 måneder.

Opnår du som forælder en arbejdsindtægt i afviklingspe­rioden, ophører udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, at arbejdsindtægten modsvarer den tabte arbejdsfortjeneste. Modregningen sker således efter krone for krone-princippet.

7.     Opfølgning

Rådgiver fastsætter tidspunkt for opfølgning på bevilling, dog minimum én gang om året.

8.     Leverandør

Det er Lejre Kommune, der udbetaler tabt arbejdsfortjeneste.

Det er en bruttoydelse, hvoraf der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Du har som forælder oplysningspligt. Det betyder, at hvis der sker ændringer i forholdene omkring dit barn eller din arbejdssituation, har du pligt til at oplyse din rådgiver herom. 

9.     Særlige bemærkninger

Hvis du søger om tabt arbejdsfortjeneste, vil vi bede om dit samtykke til at indhente relevante oplysninger om dit barns funktionsniveau til brug for behandling af ansøgningen. Det vil ofte være lægelige oplysninger samt oplysninger fra dagtilbud, skole eller fra dig som forælder.

Det er i nogle tilfælde muligt for dig som forælder at vælge at være på dagpenge, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 26, i stedet for at få tabt arbejdsfortjeneste. I så fald skal du kontakte Udbetaling Danmark med henblik på ansøgning herom.

Relevante links

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Hvis du vil klage

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2024

(åbn pdf til print)

1.     Lovgrundlag

Afløsning og aflastning bevilges efter barnets lov §90 stk. 1 nr. 2, jævnfør servicelovens §84 stk. 1.

Ifølge serviceloven skal Kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder også for børn, unge og familier.

2.     Formål

Formålet med afløsning eller aflastning er at aflaste jer som forældre, så i fortsat har ressourcer til at drage tilstrækkelig omsorg for jeres barn med nedsat funktionsevne. Dette så jeres barn kan blive boende hjemme hos jer længst muligt.

Desuden kan formålet med afløsning/aflastning være at give jer som forældre mulighed for at yde omsorg til søskende, der påvirkes af jeres øgede omsorgsopgave overfor barnet med den nedsatte funktionsevne.

3.     Målgruppe

Afløsning/aflastning kan ydes til jer som forældre, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som på grund af jeres barns funktionsnedsættelse har behov afløsning eller aflastning.

Det er en forudsætning, at behovet for afløsning/aflastning er direkte relateret til barnets funktionsnedsættelse, og at det er jer som forældre og ikke barnet, der har behovet.

4.     Indhold- hvad kan du få bevilget

Der skal ved bevilling altid foreligge en individuel og kon­kret vurdering af jeres families behov for afløsning eller aflastning.

I denne vurdering skal følgende fremgå:

• Vurdering af dit barns funktionsnedsættelse, hvor der indhentes viden fra relevante instanser fx læge, sygehus, daginstitution, skole mv.
• Vurdering af behovet for støtte, pleje og pædagogisk bistand, herunder en vurdering af hvor selvhjulpent barnet er.
• Vurdering af jeres families samlede situation, fx helbred, erhvervsarbejde, antal søskende, forældres indbyrdes forhold mv.

Vi ser også på, hvornår og hvor lang tid jeres barn er i dagtilbud eller skole, da skole/dagtilbud betragtes som aflastning, idet jeres barn ikke er hjemme.

Da afløsning/aflastning er en indsats med væsentlig betydning for barnet, vil vi også inddrage jeres barn ved for eksempel en samtale.

Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet.

Afløsning
Som udgangspunkt kan der bevilges fra få timer månedligt op til maksimalt 8 timer ugentligt. I ganske særlige tilfælde kan der bevilges timer udover denne ramme.

Ansættelse af person, der skal afløse jer som forældre i hjemmet, sker i samarbejde med Familiehuset, der ansætter personen.

I kan som familie også selv finde en egnet person, der kan afløse jer. Personen ansættes og aflønnes af Lejre Kommune, som indhenter børneattest. Der aflønnes efter gældende overenskomst.

Som hovedregel ansætter vi ikke personer i det nærmeste netværk, for eksempel søskende eller andre nære familiemedlemmer.

Aflastning
Døgnaflastning kan generelt kun bevilges, hvis det vurderes, at timeafløsning ikke er tilstrækkeligt i forhold til jeres samlede behov som familie. Det vil sige, at barnets funktionsnedsættelse er så omfattende, at det er nødvendigt med aflastning uden for hjemmet.

Aflastning ydes som ophold i dag- eller døgntilbud og kan have form af

• Plejefamilie
• Netværksplejefamilie
• Børne- og ungehjem

Som udgangspunkt kan der bevilges op til 1 weekend om måneden.

Bevilling af afløsning/aflastning kræver ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse, eller at der er lavet en forudgående barnets plan.

5.     Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke afløsning i følgende situationer:

Manglende undervisnings -og pasningstilbud
Skole -og dagtilbud er ansvarlige for at sikre, at der er de nødvendige skole- og pasningstilbud til alle børn, uanset deres individuelle vanskeligheder. Der kan som udgangspunkt ikke gives afløsning til jer som forældre, fordi I er hjemme med jeres barn på grund af manglende skole- eller pasningstilbud.

Almindelige familiære aktiviteter
Der gives ikke afløsning i forbindelse med almindelige familiære aktiviteter, hvor man almindeligvis vil have behov for børnepasning.

6.     Varighed

Afløsning/aflastning kan bevilges så længe betingelserne for indsatsen er opfyldt.

7.     Opfølgning

Rådgiver foretager opfølgning på indsatsen minimum én gang om året.

8.     Leverandør

Der er ikke frit valg af leverandør. Når vi træffer afgørelse om leverandør af aflastning, sker det på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Bevilges aflastning i plejefamilier eller af­lastningsinstitutioner, skal de være godkendt af Socialtilsynet.

Afløsning gives i hjemmet af personale ansat af Familiehuset.

Relevante links

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Hvis du vil klage

 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 25. november.2024

(åbn pdf til print) 

1.     Lovgrundlag

Dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af et barn under 18 år i hjemmet bevilges efter barnets lov § 86.

2.     Formål

Som familie med et barn med en funktionsnedsættelse, kan I have udgifter til forsørgelsen af barnet, som andre familier med børn ikke har. Formålet med merudgiftsydelsen er, at I som familie kan få en økonomisk kompensation for de merudgifter I har, som følge af jeres barns funktionsnedsættelse.

Formålet med merudgiftsydelsen er desuden at med­virke til:

• At I som familie, så vidt det er muligt, kan opnå samme vilkår som andre familier uanset barnets handicap.
• At jeres barns funktionsevne ikke forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
• At jeres barn med nedsat funktionsevne kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, så længe det er bedst for barnet.

Det er en forudsætning for bevilling, at merudgifterne er en direkte kon­sekvens af barnets funktionsnedsættelse. Din familie skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter en børnefamilie normalt ville have haft.

3.     Målgruppe

Familier med et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, har mulighed for at få dækket nødvendige merudgifter til forsørgelsen af barnet. Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, og at merudgifterne er nødvendige.

I kan også være berettigede til merudgiftsydelse, selvom jeres barn er indlagt på sygehus, er på aflastningsophold eller har midlertidigt ophold på kost-eller efterskole.

Hvis jeres barn er anbragt udenfor hjemmet, i plejefamilie eller på døgninstitution, kan I som forældre ikke modtage merudgiftsydelse.

Bevilling af merudgiftsydelse er betinget af, at der ikke kan ydes hjælp og støtte efter anden lovgivning, fx serviceloven og sundhedsloven (se eksempler i pkt. 5). Det betyder, at der først skal træffes afgørelse om støtte til fx hjælpemidler efter serviceloven, inden der kan træffes afgørelse om bevilling af dækning af merudgifter.

Definitioner

Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at dit barn vil have funktionsnedsættelsen resten af livet.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på basale områder, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen er så omfattende, at den har alvorlige følger for barnets hverdag.

Ved langvarig lidelse forstås, at lidelsen, som hovedregel, vil vare et år eller mere.

Ved kronisk lidelse forstås, at dit barns lidelse vil vare i flere år, som hovedregel resten af barndommen.

Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter.

Vurderingen af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns funktionsnedsættelse og livssituation samt af barnets behov.

4.     Indhold- hvad kan du få bevilget

Merudgiften skal være en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse. Der gives altså ikke tilskud til udgifter, som I almindeligvis forventes at have som børnefamilie. Merudgiften skal derfor forstås som differencen mellem den udgift I har ved forsørgelsen af jeres barn med funktionsnedsættelse, og den udgift der er til forsørgelse af et barn uden funktionsnedsættelse.

Beregningen af de nødvendige merudgifter laves som et overslag over omfanget af de behov, jeres barn efter al sandsynlighed vil have i det kommende år, og hvad det medfører af udgifter. Både løbende udgifter og enkeltudgifter indgår i beregningen. Herefter fratrækkes den del af udgiften, der svarer til, hvad en familie almindeligvis ville have afholdt. Merudgifterne beregnes med afsæt i billigste og bedst egnede produkt.

Hvis I har flere børn med funktionsnedsættelse, er det de samlede merudgifter til børnene, der indlægges i beregningen.

For at få dækket jeres merudgifter, skal I sandsynliggøre eller dokumentere, at jeres årlige merudgifter overstiger kr. 5.519 (2024-niveau). Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og reguleres hvert år den 1. januar.

Merudgiftsydelsen udbetales månedsvis forud. Ydelsen er skattefri og uafhængig af indkomst.

Som udgangspunkt udbetales merudgiftsydelsen fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne er opfyldt.

I har som forældre ansvaret, for at sandsynliggøre eller dokumentere de nødvendige merudgifter. Hvis I kan dokumentere udgifterne, for eksempel ved at fremvise kvitteringer på det seneste års forbrug, kan det være en fordel i forhold til sagens behandling.

Merudgifter bevilges altid efter en konkret og individuel vurdering, men det kan for eksempel være merudgifter til:

• Tilskudsberettiget medicin
• Kost- og diabetespræparater
• Befordring til fx kontroller og behandling

I har oplysningspligt, hvilket betyder at I har pligt til at oplyse os om eventuelle ændringer omkring dit barn, der har betydning for udbetalingen merudgifterne.

5.     Hvad kan du ikke få

Dækning af nødvendig merudgift kan kun bevilges, hvis udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Det betyder for eksempel at:

• Udgifter til/bevilling af hjælpemidler dækkes efter serviceloven (Center for velfærd og Omsorg).
• Udgifter til behandling afholdes af sundhedssektoren (hospital, læge mv).
• Befordring til og fra sygehus, der overstiger 50 km dækkes efter sundhedsloven.
• Befordring til og fra skole dækkes efter folkeskoleloven.

6.     Varighed

Dækning af merudgifter kan bevilges, så længe betingelserne for ydelsen er opfyldt som beskrevet i punkt 2 og 3.

Tilskuddet til de sandsynliggjorte merudgifter reguleres årligt og bevilges som udgangspunkt for et år ad gangen.

Hvis der i løbet af året opstår en uforudset stor enkeltudgift, som ikke er medtaget i beregningen, kan I søge hjælp til denne, hvis I allerede har fået bevilget dækning af merudgifter, eller hvis enkeltudgiften er større end minimumsbeløbet (se pkt. 4). I skal ansøge om dækning af enkeltudgiften inden udgiften er afholdt.

Merudgiftsydelsen ophører automatisk, når dit barn fylder 18 år.

Herefter kan I søge om dækning af merudgifter efter voksenbestemmelserne i servicelovens §100. I kan se vores kvalitetstandard for voksenområdet her:

Kvalitetstandard for nødvendige merudgifter

7.     Opfølgning

Vi foretager opfølgning på bevillingen én gang om året.

8.     Leverandør

Som familie administrerer I selv den bevilgede merudgiftsydelse, og I er selv ansvarlige for at vælge produkter og afregne udgiften. Det betyder også, at hvis I vælger et produkt, der er dyrere end det, der er sandsynliggjort/bevilget, så skal i selv betale differencen.

I helt særlig tilfælde kan vi hjælpe med at afregne direkte med en leverandør. Det skal aftales med jeres rådgiver.

9.     Særlige bemærkninger

Serviceniveauet i denne kvalitetsstandard er udarbejdet med afsæt i Ankestyrelsens praksisnotat om merudgifter fra 2023, hvor der beskrives konkrete eksempler på udmåling af ydelsen.

Notatet kan læses her: Praksisnotat fra Ankestyrelsen 2023

Relevante links

• Oversigt sagsbehandlingsfrister
• Hvis du vil klage

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 16. december.2024

(Åben pdf. for print)

Kvalitetsstandard for hjemmetræning

1. Lovgrundlag

Hjemmetræning bevilges efter barnets lov §85.

2. Formål

Formålet med hjemmetræning er at give jer som forældre til et barn med et handicap, mulighed for at gennemføre en del af den nødvendige træning derhjemme.
Hjemmetræning kan være et alternativ til et kommunalt tilbud eller i kombination med et kommunalt tilbud.
Hjemmetræningen skal opfylde jeres barns eller unges behov for støtte og behandling, og samtidig medvirke til at øge barnets eller den unges tarv og trivsel.

3. Målgruppe

Forældre med et barn eller en ung under 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har mulighed for at få bevilget hjemmetræning, hvis barnet eller den unge har behov for støtte eller behandling, herunder træning, som betyder, at der skal iværksættes et særligt tilbud.

Det vil typisk være børn og unge, der har et sammensat behov, der kræver en indsats fra forskellige fagpersoner.

Hvis I som forældre ikke ønsker at tage imod det tilbud vi anviser, vil vi lave en børnefaglig undersøgelse, med henblik på at vurdere, om I som forældre kan hjemmetræne jeres barn/unge.
Bevilling af hjemmetræning er betinget af, at:

• Der er foretaget en grundig vurdering af barnet/ den unges funktionsniveau, herunder lægelig dokumentation.
• Vi har truffet afgørelse om, at barnet eller den unge er omfattet af målgruppen for et særligt dagtilbud, efter barnets lov §82.
• Vi har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov §20, hvor barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel udredes og beskrives sammen med jeres ressourcer som forældre og jeres samlede situation som familie, herunder undersøges søskendeforhold grundigt.
• Vi vurderer, at den ønskede træningsmetode er egnet i forhold til barnets nedsatte funktionsevne.
• Den ønskede træningsmetode er dokumenterbar, så vi kan følge op på om hjemmetræningen har den ønskede effekt på barnet/den unges udvikling.
• I som forældre er i stand til at udføre de krævede opgaver i forbindelse med træningen.

Definitioner
Ved varig funktionsnedsættelse forstås som hovedregel, at dit barn vil have funktionsnedsættelsen resten af livet.

Ved betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker barnets dagligdag på basale område, som fx søvn eller deltagelse i daglige aktiviteter.

Når vi vurderer, om barnet eller den unge er berettiget til hjemmetræning, tager vi udgangspunkt i lægelige oplysninger og en socialfaglig vurdering af graden af funktionsnedsættelsen. Når vi vurderer graden af funktionsnedsættelsen, er det en helhedsvurdering af barnets samlede livssituation, herunder hvilken betydning
funktionsnedsættelsen har for barnets daglige livsførelse og aktiviteter.

Det betyder, at hjemmetræning ikke bevilges på baggrund af en bestemt diagnose, eller efter karakteren af funktionsnedsættelsen.

Vores vurdering af din ansøgning, tager altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af betydningen af dit barns nedsatte funktionsevne.

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

Hjemmetræning bevilges fordi jeres barn eller unge, har behov for støtte og behandling, der kræver et særligt tilbud, og kan bevilges helt eller delvist.
Hjemmetræningen kan med udgangspunkt i en faglig vurdering, tilrettelægges i kombination med fx særligt dagtilbud eller skolegang således, at I som forældre delvist træner barnet/den unge hjemme, og at barnet/den unge delvist er i et særligt dagtilbud.
Indholdet i hjemmetræningen er individuelt, men kan bestå af forskellige metoder, der udvikler eller vedligeholder dit barns eller unges kommunikative, kognitive, fysiske, motoriske, følelsesmæssige eller sociale færdigheder.
Når I søger om hjemmetræning, skal ansøgningen indeholde en beskrivelse af metodevalg, overordnede mål og delmål for træningsforløbet. Det vil sige, at I skal udarbejde en træningsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvilken effekt I forventer de forskellige delelementer i træningen vil have på jeres barn.

Metodevalg
I har som forældre som udgangspunkt frit valg i forhold til træningsmetode, så længe metoden er dokumenterbar og indeholder nogle målbare indikatorer, så vi løbende kan vurdere, om der ses en udvikling hos barnet eller den unge. Det er jer som forældre, der har ansvar for at dokumentere, at hjemmetræningen skaber udvikling hos jeres barn.
Dokumentationen skal sikre, at barnet får de samme muligheder ved hjemmetræning, som hvis barnet/den unge havde fået træning i et specialiseret tilbud, som vi havde stillet til rådighed.

Træningsredskaber
Hvis I får bevilget hjemmetræning af jeres barn/unge, er det muligt at få økonomisk støtte til nødvendige træningsredskaber samt til kurser og hjælpere, der er nødvendige i forbindelse med træningen. Støtten kan dog maksimalt beløbe sig til 706.000 kr. om året (2024-niveau). Beløbet er fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og reguleres hvert år den 1. januar.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste
I forbindelse med bevilling af hjemmetræning, kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste i henhold til planen for hjemmetræning, det vil sige svarende til det antal timer, I bruger på hjemmetræningen. Det er dog betinget af, at I opfylder de generelle betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, ligesom vi ser på vurderingen i den børnefaglige undersøgelse, og om det imødekommer barnets/den unges behov.
I kan læse vores kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste her. 

5. Hvad kan du ikke få

Træning, eller elementer i træningen, der har karakter af egentlig sygehusbehandling eller specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.
Hjemmetræning kan ikke erstatte undervisning, som alle børn i den skolepligtige alder har krav på at få. Hjemmetræning kan derfor ikke bevilges som alternativ til undervisning, ligesom træning med henblik på særlige skolefærdigheder, som udgangspunkt heller ikke bevilges.
Der kan ikke bevilges økonomisk støtte til deltagelse i kurser i udlandet.
Der bevilges ikke tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning, heller ikke, hvis barnet/den unge både hjemmetrænes og hjemmeundervises.

6. Varighed

Hjemmetræning bevilges ikke ud over det fyldte 18. år.
Hjemmetræningen bevilges, så længe betingelserne er opfyldt, og så længe der ses en effekt af træningen. Se også punkt 7 om opfølgning.

7. Opfølgning

Vi følger op på hjemmetræningsforløbet minimum to gange om året.
Opfølgningen har form af et tilsyn, der har til formål at sikre, at hjemmetræningen tilgodeser jeres barns eller unges fysiske, psykiske og sociale behov, samt sikre at hjemmetræningen har den ønskede effekt på jeres barns udvikling. Tilsynet skal samtidig belyse, om betingelserne for godkendelse af hjemmetræningen fortsat er opfyldt.

Tilsynet består af:
• Observation og eventuelt test af dit barn, med henblik på at vurdere og dokumentere effekten af træningen for jeres barns udvikling.
• Evaluering af indsats, plan og målsætning.
• Vurdering af dit barns generelle trivsel og udvikling
• Vurdering af jeres families trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel

Opfølgningerne kan medføre justeringer af hjemmetræningen, tidsplan og målsætning.
Efter hver opfølgning udarbejder vi en tilsynsrapport med en fagligt begrundet indstilling til fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.
Hvis hjemmetræningen indeholder sundhedsfaglige elementer i væsentligt omfang, inddrager vi relevante sundhedsfaglige samarbejdspartnere, fx fysioterapeut eller ergoterapeut.

8. Leverandør

Det er jer som forældre, der udfører hjemmetræningen.

Relevante links

• Oversigt sagsbehandlingsfrister
• Hvis du vil klage.

Kvalitetsstandard for familiebehandling

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2025

(åben som pdf.)

1. Lovgrundlag

Familiebehandling bevilges efter barnets lov §32 stk. 1 nr. 5

2. Formål

Formålet med familiebehandling er at udvikle trivsel for både jeres barn og i jeres familie, ved at støtte jer i at udvikle og styrke jeres relationer og samvær. Familiebehandlingen skal give jer som forældre de nødvendige redskaber til at forstå, imødekomme og håndtere jeres barns behov.
Familiebehandling er ikke en indsats, der kan kompensere jer. Det er en indsats, der har et udviklende sigte. Det betyder, at I som forældre, skal have et ønske om forandring i jeres familie, og at I som forældre skal gå forrest i jeres fælles udvikling mod bedre trivsel.
Formålet med familiebehandlingen kan være:
• At i som familie udvikler en mere hensigtsmæssig måde at være sammen på, blandt andet ved at styrke jeres indbyrdes relationer, herunder tilknytning til hinanden.
• At hjælpe jer som forældre, til at udvikle nye måder at møde jeres barns behov på, og ligeledes hjælpe barnet med at udvikle nye måder til at håndtere følelsesmæssige og relationelle udfordringer.
For familier hvor barnet er anbragt, kan formålet med familiebehandlingen være at udvikle kontakten mellem forældrene og barnet, herunder hjælpe med støtte til en stabil kontakt under anbringelsen, så det bliver muligt at barnet flytter hjem igen.

3. Målgruppe

Målgruppen for familiebehandling er familier med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, som påvirker barnets udvikling og trivsel negativt eller skaber risiko for alvorlige følger for barnet.
Det vil ofte være barnets adfærd, der viser at noget skal ændres i jeres families måde at være sammen på. Det kan fx være misbrug, selvskadende adfærd, kriminalitet eller at barnet ikke udvikler sig alderssvarende.
Målgruppen for familiebehandling er også:
• Familier hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, og hvor der arbejdes på at barnet skal flytte hjem igen.
• Forældre med nyfødte og småbørn, der har brug for mere intensiv støtte til forældrerollen, og hvor familiebehandlingen forventes at kunne forebygge vanskeligheder og tilknytningsproblemer hos barnet.

Familiebehandling bevilges, når vi vurderer, at det er muligt og relevant at arbejde med samspillet i jeres familie, for at skabe trivsel for jeres barn.
Da målet med familiebehandling er at udvikle jeres måder at være sammen på, er det en forudsætning, at I som forældre har vilje og evne til at ændre jeres situation, og omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til jeres hverdag, og altså skabe og fastholde nye vaner og mønstre i jeres daglige samvær og samspil.
Hvis dit barn er i åbenlys risiko for at blive anbragt uden for hjemmet, iværksætter vi som udgangspunkt en intensiv familieorienteret indsats. I tilfælde hvor jeres barn lider fysisk og/eller psykisk overlast i hjemmet, vil vi altid træffe afgørelse om anbringelse.
Vi tager altid udgangspunkt i jeres familie, jeres ressourcer og udfordringer, når vi skal afklare, hvilken indsats, der bedst gør jer i stand til at kunne håndtere jeres barns eller unges udvikling og trivsel.

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

Familiebehandling bevilges på baggrund af en afdækning og en socialfaglig vurdering af barnets og familiens behov i et videre familiebehandlingsforløb. Sammen med jer og familiebehandleren formulerer vi konkrete formål, som I skal arbejde efter i familiebehandlingen.
Det er målsætningen for netop jeres familie, der afgør varighed og omfang af bevilling af familiebehandling.
Indholdet i familiebehandling er individuelt tilpasset jeres behov, og vil indeholde forskellige konkrete aktiviteter, fx:
• Familiesamtaler med jer forældre og med jeres barn.
• Gruppeforløb.
• Observation.
• Deltagelse i jeres daglige aktiviteter.
• Redskaber til hensigtsmæssige samspilsformer, indbyrdes relationer, familiedynamikker og opdragelsesmetoder.
Alt efter hvilke aktiviteter, der er tale om, kan behandlingen foregå i Familiehuset eller hjemme hos jer.
I familiebehandlingsforløbet vil der løbende være tæt dialog mellem os og jer, og med barnets dagtilbud, skole eller relevante voksne omkring jeres barn, for at sikre at alle relevante voksne omkring barnet, kan støtte barnets udvikling bedst muligt.
Hjælp og støtte efter barnets lov ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov. Vi vil derfor altid løbende afholde samtaler med jeres barn. Barnets Lov giver jeres barn ret til at udtale sig om tanker og følelser omkring sin situation, så vi taler med barnet om, hvordan hverdagen ser ud derhjemme, i skolen eller dagtilbud, og i fritiden.

5. Hvad kan du ikke få

Der bevilges som udgangspunkt ikke familiebehandling, efter denne paragraf, til følgende indsatser:
Parterapi
Vi bevilger ikke parterapi til jer som forældre. Ønsker I som par at arbejde med jeres indbyrdes forhold, kan I opsøge en privatpraktiserende parterapeut.
Samvær, bopæl og forældreret
Familierådgivningen i Lejre Kommune har ikke kompetence til at træffe afgørelse om samvær, bopæl og jeres rettigheder som forældre. Det er Familieretshuset, der behandler spørgsmål og tvister herom og træffer afgørelse.

6. Varighed

Familiebehandling ophører når målene er opfyldt.

7. Opfølgning

Rådgiver foretager opfølgning senest 3 måneder efter iværksættelse af familiebehandlingen. Her aftaler vi, hvornår der følges op igen. Formålet med opfølgningen er at sikre, at indsatsen er den rette. Ved opfølgningen vurderer vi om målene for behandlingen er nået, og om behandlingen skal fortsætte, justeres eller afsluttes.

8. Leverandør

Det er som udgangspunkt Familiehuset, der varetager indsatsen omkring familiebehandling.
Der er ikke frit valg af leverandør.

Relevante links
• Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

• Hvis du vil klage

1. Lovgrundlag

2. Formål

3. Målgruppe

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

5. Hvad kan du ikke få

6. Varighed

7. Opfølgning

8. Leverandør

Hvis du vil klage.

(åben pdf til print)

1. Lovgrundlag

2. Formål

3. Målgruppe

4. Indhold- hvad kan du få bevilget

5. Hvad kan du ikke få

6. Varighed

7. Opfølgning

8. Leverandør

9. Særlige bemærkninger