Lejre Kommune tilbyder ’Forældrepiloterne’ til forældre med børn i alderen 3-10-år, der er udfordret af uro, uopmærksomhed eller impulsivitet. Det kan være børn, som ikke kan huske beskeder, som afbryder andre eller generelt kan være urolige.
Forløbet er ikke relevant for jer, hvis jeres barn har en ADHD-diagnose eller autismediagnose eller har store indlæringsvanskeligheder. Forløbet er heller ikke relevant for jer, hvis der er behov for en mere helhedsorienteret familieindsats.
Formålet med forløbet er at give forældre viden, vejledning og redskaber, der kan hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, som de oplever, deres barn kan være påvirket af og skabe gode rammer for en positiv udvikling.
Du kan læse mere omkring forløbet her: Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring
Sådan foregår forløbet
Forældrepiloterne består af 4 workshops i en gruppe med andre forældre. Hver workshop består af oplæg fra gruppelederne samt fælles snakke og øvelser. Barnet deltager ikke i forløbet. Forældrene får udleveret en manual, og der vil være hjemmearbejde mellem hver workshop. Hele forløbet tager 10 uger, og cirka 8 uger efter endt forløb afholdes en genopfriskende workshop (booster workshop).
I Lejre Kommune har vi aktuelt forløb i Forældrepiloterne to gange om året (forår og efterår). Datoer for næste forløb i efteråret 2026 fremgår nedenfor.
Workshop 1: uge 40 – torsdag den 1. oktober
Workshop 2: uge 43 – torsdag den 22. oktober
Workshop 3: uge 46 – torsdag den 12. november
Workshop 4: uge 49 – torsdag den 3. december
Booster workshop: uge 6 – torsdag den 11. februar 2027
Alle workshops afholdes i tidsrummet kl. 12.30-15.
Det er gratis at deltage i kursusforløbet Forældrepiloterne, som ledes af PPR-medarbejdere fra Lejre Kommune. Det er dog en forudsætning for at deltage i Forældrepiloterne, at barnet har bopælsadresse i Lejre Kommune.
Online informationsmøde
Der afholdes online informationsmøde onsdag den 26. august 2026 kl. 18.30-20.
Link til deltagelse kommer i august. Informationsmødet kræver inden tilmelding, og det er uforpligtende at deltage i det.
Ansøgning
Hvis du ønsker at deltage, så skal du igennem en screeningsproces, så vi kan afklare, om Forældrepiloterne er det rette tilbud for jer. Vurderes Forældrepiloterne ikke at være det rette tilbud for jer, hjælper vi jer videre til et andet relevant tilbud.
Ansøgning til forløb i efteråret 2026 åbner i midten af august.
Nærmere information om ansøgningsprocessen følger her på siden.
Ansøgningsfrist: søndag den 30. august (uge 35)
Svar på screening: mandag den 14. september (uge 38)
Opstart: Forløbene starter torsdag den 1. oktober (uge 40)