Kommuneplan 2025

Foto: Udsigt over Bramsnæs

Lejre Kommunalbestyrelse vedtog Kommuneplan 2025 på sit møde den 26. maj 2025. Kommuneplanen er trådt i kraft den 12. juni 2025. Med kommuneplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for den fysiske udvikling af kommunen de næste 12 år.

Kommuneplanen tager afsæt i Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 og debatten om, hvordan vi fremadrettet vil anvende vores arealer og samtidig bidrage til de fælles udfordringer med energiforsyning, klima, biodiversitet med mere. 

Læs Lejre Kommuneplan 2025

Lejre Kommuneplan 2025 har været i høring fra den 5. december 2024 til den 5. februar 2025. Via linket herunder kan du læse de mere 200 høringssvar, der er kommet.

Læs høringssvar på vores.lejre.dk

Forslag til Kommuneplan 2025 offentliggøres i henhold til Planlovens § 12, stk 2 og 3:

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Kontakt

Plan-afdelingen
Tlf: 46464950